Sommerfest samlede beboere og gæster ved Hostrup Strand

25. juli 2026

Selvom det danske sommervejr ikke viste sig fra sin bedste side, blev årets sommerfest ved Hostrup Strand en hyggelig dag med et pænt fremmøde af både beboere, sommerhusejere og gæster.

Dagen begyndte med loppemarked, som desværre var lidt udfordret af vejret. Det lagde en dæmper på antallet af besøgende og stadeholdere, men der blev alligevel gjort en indsats for at skabe en god stemning.

Om eftermiddagen fortsatte arrangementet på den store legeplads, hvor fællesskabet var i centrum. En hyggelig omgang banko samlede både børn og voksne, og der var god opbakning til de forskellige aktiviteter.

Grillen blev tændt, og der blev serveret masser af grillede pølser, mens øl og sodavand blev langet over disken til de mange fremmødte. Det store telt dannede en god ramme om arrangementet og gav ly for de byger, der indimellem passerede.

En stor tak skal lyde til holdet fra 2'eren, som endnu en gang skabte en hyggelig og velfungerende ramme om arrangementet. Med deres store indsats og engagement blev sommerfesten en vellykket dag, hvor fællesskab, hygge og gode oplevelser var i fokus.

Trods vejrets luner blev dagen endnu et bevis på det stærke sammenhold mellem områdets grundejerforeninger, som år efter år bakker op om arrangementet og er med til at holde de gode traditioner i live ved Hostrup Strand.

Grundejerforeningen Hostrup Teglgaard

  • 7860 Spøttrup
  • Danmark
  • CVR: 32924603
Location Map

System til ejer-, andel-, grundejer- og alle andre typer af foreninger administreret af boligforeningsweb.dk (Globalt: anyhoa.com)